Pædagogisk
praksis

Verden forandrer sig og de eksisterende kommunikationsformer medfører et behov for at arbejde med unge menneskers evne til at kommunikere og møde andre mennesker med et åbent sind. Ansigt til ansigt og ikke kun digitalt. Eleverne udvikler kompetencer, som at kunne lytte, samtale, ytre sig samt at indgå i respektfuld dialog med andre. Arbejdet med demokratiforståelse skal bidrage til, at eleverne udvikler kompetencer til at sætte sig selv i spil i efterskolens fællesskab. Vi hylder initiativet og arbejder med forskellige elevudvalg, hvor eleverne har indflydelse på deres eget efterskoleår. Eleverne vil opleve et ligeværdigt og omsorgsfuldt fællesskab.

Eksempler på, hvordan vi kan gøre det:

• Eleverne engagerer sig i hverdagsdemokratiet både i og udenfor skolen.
• Elevrådet har reel indflydelse, og er repræsenteret til lærermøder nogle gange hen over året. Ligeledes er elevrådet repræsenteret i 1-2 bestyrelsesmøder om året.
• Etablering af forskellige elevudvalg, som har fokus på f.eks. trivsel, aktiviteter og bæredygtighed.
• Vi gennemfører morgen – og fællessamlinger, hvor der er fokus på sang, livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Korinth Efterskole har fokus på faglig udvikling hos den enkelte. Den dialogiske tilgang i samvær og undervisning kommer til udtryk i forskellige situationer. Ambitionen er at udfordre det traditionelle klasserum, hvor der kan være en overvægt af lærerdominerede samtaler og undervisningssituationer. Samtidig mener vi det er vigtigt, at mangfoldigheden i elevgruppen har gode vilkår, hvorfor alle elevers stemmer værdsættes og sættes i spil. Vi tror på, at unge mennesker lærer bedst i et miljø, som er baseret på progression, og ikke en konstant søgen efter det perfekte. På Korinth Efterskole er der bl.a. fokus på, hvordan eleverne opnår læring, når samtalen og aktiv deltagelse er i fokus. Karakterer er ikke altid styrende for elevernes læring, deltagelse og engagement, derfor arbejder vi med dialogisk feedback som evalueringsform. Eleverne går en fremtid i møde, hvor det ”at lære at lære” bliver en grundlæggende kompetence.

Mangfoldigheden afspejles også i linjefagene, som udgør en bred pallette af interesseområder, hvor man kan fordybe sig og/eller prøve nyt af. Du kan vælge op til 6 forskellige linjefag på et år, fordelt på 3 perioder.

Eksempler på, hvordan vi kan gøre det:

• Færre karakterer i hverdagen. Vi arbejder med dialogisk feedback som alternativ til karakterer i skriftlige opgaver.
• Mindre håndsoprækning. Eleverne skal i undervisningen samarbejde for at lykkes med at svare på spørgsmål.
• Eleverne er mere involveret og aktive i timerne.
• Vi er undersøgende og eksperimenterende.
• Vi går mere i dybden med læring end at arbejde overfladisk med mange opgaver.

At være bevidst om udvikling af elevernes relationer bidrager til både den enkeltes personlige udvikling og til udvikling af fællesskabet. Det sociale liv finder sted såvel i undervisningen som i fritiden. Fritiden definerer vi som ”efterskoleliv” – altså som det liv vi lever sammen, når undervisningen ophører. Det er her, der er mulighed for at danne relationer til andre end dem i klassen, på værelset eller linjefaget. Alle aktiviteter aften og weekend skal medvirke til, at den enkelte oplever at have tilknytning og forbundethed til både store og små fællesskaber på skolen.

Eksempler på, hvordan vi kan gøre det:

• Eleverne tager på skift ansvar for at lave aktiviteter for de andre elever.
• I kontaktgruppen har vi ugentlige møder.
• Alle elever har 4 individuelle trivselssamtaler med kontaktlæreren i løbet af året.
• Vi gennemfører fag – og trivselssamtaler, hvor forældre deltager.

Vi forstår ”udeskole” som en undervisningsmetode, hvor omgivelserne bringes i spil. Derfor sætter vi pris på at flytte undervisningen ud i naturen eller i nærområdet, når det giver mening. Når vi flytter undervisningen ud af klasserummet, skaber vi autentiske læringssituationer, hvor eleverne i højere grad får mulighed for at koble teori og praksis. Ligeledes er der et bevægelses- og sanseligt aspekt forbundet med læring i andre omgivelser end klasseværelset. Eleverne lærer at planlægge og lede hverdagsprojekter, som skaber glæde og værdi for andre, ligesom daglige gøremål samt tilberedningen af de daglige måltider er højt prioriteret på skolen. 

Eksempler på, hvordan vi kan gøre det:

• I løbet af året har vi 2-3 årlige projektperioder, hvor der er fokus på tværfaglighed, projektbaseret læring, iværksætteri og innovation.
• Fordybelsesdag fredag: Et tema, fag eller tværfagligt projekt er gennemgående for hele dagen. Vi flytter undervisningen ud/væk fra skolen, og samarbejde med virksomheder i lokalområdet/nærmiljøet når det giver mening.
• Vi fokuserer på praksisfaglighed i projekter og linjefag samt i undervisningen.

Korinth Efterskole er en almen efterskole med fokus på udelivet, friluftsliv og naturen. Vi er optaget af, hvordan naturen spiller ind på det liv vi lever, og omvendt. Naturen er et vigtigt element i vores måde at lave efterskole på, og vi tilbringer mange timer udenfor. Naturdannelse er et væsentligt aspekt af Korinth Efterskole, og tæt forbundet med en kulturel forståelse af ens tilstedeværelse i verden. Vi er optaget af samfundsmæssige forhold samt naturen som ramme for refleksion og læringsfremmende aktiviteter i fritid og undervisning.

Eksempler på, hvordan vi kan gøre det:

• Bæredygtighed er et tema vi som skole forholder os til og arbejder med i undervisning/linjefag.
• Vi bor udenfor de første 10 dage af skoleåret. Eleverne bygger selv de shelters, som de skal bo i. Herefter sammensætter vi eleverne inden de flytter ind på værelserne.
• Vi tager på fælles ekskursioner og friluftsture i ind- og udland, for at ryste eleverne sammen.
• Udlandsrejsen går til Frankrig, hvor vi tager på adventuretur.
• Vi sover ude i telte, shelters eller lignende ca. 25 dage om året, inkl. de friluftsture/rejser vi er på.