Når Bushcraft-linjen tager ud i naturen, er der ingen genveje. Ingen lette løsninger eller gemte forsyninger. Snarere tværtimod.
Her kommer du til at lave ly ud af grene og naturmaterialer, lave bål uden lighter og finde og lave mad, du ikke anede overhovedet fandtes. Det kommer til at kræve en masse af dig – og du kommer til at lære så meget undervejs. Om naturen og om dig selv.
Opdag naturens skjulte skatte
Der er rigdom i naturen. Buskadser gemmer på brombær, der kan spises. Skoven gemmer på nedfaldne grene, der kan blive et lille hjem. Og med dine hænder og skarp teknik kan du bygge et bål, der brænder hele natten. Alt sammen uden hjælpemidler.
Her arbejder vi med de 5 W’er; Wood, Water, Weather, Widowmakers og Willies, der tilsammen danner grundlaget for din lejr og dermed dine overlevelsesbetingelser. Du lærer at navigere uden GPS og tilberede mad korrekt over bål.
Tilbage til naturen
Engang var bushcraft ikke blot noget, man tillærte sig. Det var et overlevelseskriterie. På linjefaget kaster vi også et blik tilbage i historien og taler om kulturhistorien – og menneskets forhold til naturen. Det lyder måske lidt højtravende og diffust; men faktum er, at engang levede vi alle i naturen. Helt uden hjælpemidler.
Vil du tage med os i tidsmaskinen?