Kom med os ud i naturen. Ud i skoven og helt op i trætoppen. Brug dine hænder. Ta’ med på mountainbiketur. Og oplev naturen på en helt ny måde. Her bruger vi både kort og kompas, karabiner og reb – og vi er altid på jagt efter det næste eventyr.
I dette linjefag udforsker vi naturens – og vores egne – grænser. Her får du virkelig mærket adrenalinsuset, når vi tager på hurtig mountainbiketur gennem krat og skov eller klatrer i naturen såvel som i vores egen klatresal. Vi dyrker også trailløb og øver os med kompasset.
Mere end bare action
Men linjefaget er også mere end action og adrenalin. Med en lang række forskellige øvelser og aktiviteter sætter vi også fokus på alt det andet, som naturen kan; skabe ro, mentalt overskud og balance.
Undervejs vil du blive udfordret i at bevare roen under pres – men også i at opleve nærværet og roen, som naturen kan tilbyde. Det er nemlig en helt anden form for mindfulness – som ikke kan findes andre steder.
For dig, der vil til tops
Uanset om du er til klatring eller mountainbike, højder eller fart, vil du her blive udfordret og opleve nye sider af naturen og dig selv. Glæd dig – de store oplevelser står i kø!