Køkkenet er efterskolens hjerte, der løbende laver velsmagende og nærende mad, samt skaber god stemning på hele skolen. Her rummer vi alle elever, og der er altid plads til grin og en snak om hvad som helst. Her arbejder vores 2 faglærte kokke med et stærkt elevhold i ryggen.
Skolens kostpolitik beskriver alle facetter af hverdagen og livet i køkkenet, og afspejler samtidig visioner for arbejdet med elever og maden på skolen.
Eleverne er med i køkkenet ca. 2 uger af deres skoleår. Undervejs er eleverne med til at lave mad til hele skolen og udfører alle opgaver i køkkenet. De er med til at koge, hakke, stege, snitte, røre, ælte, smage, skrælle og bage, men selvfølgelig også til at skrubbe, tørre, svabre, pudse og vaske både fingre og opvask.
Formålet med, at elever er i køkkenet er, at de får et grundlæggende kendskab til køkkenarbejde samt teori om madlavning, råvarer og tilberedning af samme.
Igennem deres tid i køkkenet, bestræber vores kokke sig på at lære eleverne basale grundteknikker i køkkenet ved hjælp af principper, som eksempelvis “learning by doing” / erfaringspædagogik. Ved at prøve tingene på egen krop lærer vores elever at begå sig i et køkken, og tilegner sig desuden basale færdigheder inden for madlavning. Herefter har eleverne mulighed for at handle på de erfaringer, som de har gjort. Med den erfaring får eleverne lagt en god bund af færdigheder, til at udfolde sig kreativt i køkkenet med. Derudover bliver der i køkkenet lagt vægt på en høj hygiejnestandard, hvilket er med til at lære vores elever en masse sunde køkkenvaner, som de kan bruge resten af deres liv.
I køkkenet er der plads til alle, både elever, der allerede er rutinerede hjemmekokke, men også dem som endnu ikke har lært at skrælle gulerødder. Vi gør os umage med at tilpasse opgaverne til elevens niveau, og udfordrer dem løbende med spændende opgaver.
Vi skaber rammer for at eleverne kan få lov at eksperimentere i fremstillingen af maden og lære af deres fejl.
Det er vigtigt for os, at eleverne har et medansvar i den daglige madlavning, og at eleverne får indflydelse på maden. Det kan ske i form af tilsmagning, gode forslag eller ved at komme med et madønske i køkkenets postkasse, der bliver brugt som inspiration, når der skal laves menuplaner.
Maden tilberedes med stor passion, kærlighed og respekt for de enkelte råvarer, og der anvendes så lidt halvfabrikata som muligt. Blandt andet bager vi alle vores brød og kager selv, vi koger selv marmelade og sylter grøntsager, og det gør vi af flere grunde:
● For at få den bedste smagsoplevelse og det størst mulige næringsindhold
● For at eleverne får en viden om og forståelse for rene råvarer og deres tilberedning
● For at øge bevidstheden omkring sæsonens danske frugt og grønt
● For at undgå farve og tilsætningsstoffer
● For at lære hvad den mad vi spiser er sammensat af og undgå unødvendige tilsætningsstoffer
Vi har visioner om at etablere en køkkenhave, hvilket vi skal benytte os af i den daglige madlavning. Vi ønsker at dyrke friluftslivet i endnu højere grad, og ønsker os brændende et udekøkken, der kan bruges som læringsrum, hvor der er mulighed for at tilberede og nyde maden i naturen, når vejret tillader det.
Vi mener, at stabilt blodsukker er med til at sikre en bedre indlæring og en mere harmonisk adfærd. For at sikre en stabil blodsukkerbalance dagen igennem, må der ikke gå for lang tid mellem hvert måltid. Vi serverer derfor 6 måltider om dagen: Morgenmad, formiddags- servering, middagsmad, eftermiddagsservering, aftensmad og snack.
Vi gør os umage for at lave spændende og veltillavede måltider, der følger årstiderne.
Der bliver serveret varieret kost både med fisk, kød, hjemmelavet brød og en hel masse lækre grøntsager. Vi følger den gastronomiske udvikling og prøver nye trends af, men er heller ikke bange for at lave nogle gamle klassikere. De er jo trods alt klassikere af en grund. Derudover har vi også temadage, hvor vi smager på mad fra et nyt land hver uge.
Når vi fejrer højtider eller holder fest, kan det også mærkes på den ekstra gode mad.
Ja, selvfølgelig kan du gå på Korinth Efterskole, selvom du har allergi overfor f.eks. laktose, gluten eller lignende. Vi skal bare have en klar aftale om, hvad du kan tåle og ikke tåle, så laver køkkenet mad ud fra det, i det omfang det er muligt.
Det er også muligt at tage andre hensyn til din kost, om det er fordi du spiser vegetarisk eller af religiøse årsager undlader at spise nogle fødevare. Uanset hvilket kosthensyn du måtte have er det vigtigt for os, at du har en klar aftale med dine forældre om, hvilke behov der er.
Der er kommet 10 nye kostråd i 2021, og der er en mærkbar ændring for os alle. Det anbefales, at vi maksimalt spiser 350 gram kød og kødpålæg om ugen. Derudover må vi kun spise 2 æg pr. uge og vi skal helst spise 2 gange fisk om ugen. Det betyder at vi skal spise endnu mere bælgfrugter såsom linser, bønner og kikærter. De nye kostråd betyder, at vi skal tænke nyt og større ændringer, som denne, tager tid at implementere. Vores mål er, at vi løbende tilstræber at efterleve de 10 kostråd. Vi tilstræber generelt sunde kostvaner, som forhåbentligt vil følge alle videre i livet.
Her finder du et rids af de 10 kostråd >>
Vi er i fuld gang med at få det økologiske spisemærke Bronze. Vi arbejder hele tiden på at tænke lokalt i stedet for globalt, og dermed bruge lokale leverandører i nærmiljøet i stedet for at indkøbe importerede varer fra udlandet.
I tilknytning til de 10 nye klimavenlige kostråd ønsker vi desuden at skære ned på mængden af animalske produkter og skrue op for bl.a. bælgfrugter.
Hver år smider vi danskere over 700.000 ton mad ud i skraldespanden. Det giver et dagligt madspild på 129 gram per dansker. Ca. 1⁄3 af de 700.000 tons madaffald kommer fra vores husholdning. På Korinth Efterskole er vi stærke modstandere af madspild, som vi gør meget for at begrænse.
Hvis ikke vi gjorde os umage for at begrænse madspildet ville vi hver uge smide X antal kg mad ud, men ved at fokusere på det, kan vi potentielt nedbringe det til X antal kg gennem udnyttelse af råvarene mest muligt, samt løbende at være dialog med eleverne om dette. Vi bruger eks blomkåls og broccoli stokke til suppe og kernehusene fra æbler til at give smag i vores eddiker.
Vi er meget opmærksomme på at sortere vores madaffald, så vi har mulighed for at bruge det i andre sammenhænge, om det enten er i musli boller, fonder eller hummus.
Inden maden spises, præsenteres den i spisesalen af en af eleverne. Derved opnås en større respekt omkring måltidet, og der gives et signal til de øvrige elever om, at her har nogle af deres kammerater været i gang med at lave maden.
Vi går op i at vise respekt for måltidet, og dem der har knoklet med at lave det.
For os er det vigtigt, at alle får en god spiseoplevelse og får udvidet deres madhorisont. Det at eleverne forventes at smage på maden er et element i en dannelsesproces, der handler om maden. Noget andet væsentligt handler om, at måltidet bliver et forum for samvær og dialog med god bordskik uden for meget larm og støj. Disse ting anser vi som en vigtig del af deres mad dannelse.
