Sejlads

Forestil dig at glide af sted på et spejlblankt hav eller at ride på bølgen. På Korinth Efterskole giver vi dig muligheden for at navigere i al slags vejr. Sejlerlinjen er for dig, som har lyst til at komme ud på vandet og prøve kræfter med teamwork, tålmodighed og godt sømandsskab.

Du vil opleve det særlige sammenhold, der opstår, når man er en besætning på en sejlbåd, hvor alle er afhængige af hinanden. Du vil primært lære om tursejlads, men vi snuser også til kapsejlads. Sejlerlinjen afsluttes med, at du skal op til duelighedsprøven i teoretisk og praktisk sejlads. Duelighedsbeviset giver samtidig kørekort til speedbåd.

Magnus Kristiansen
Elevhold 2016/17

Magnus:
”Korinth er det hyggeligste sted på jorden – med fantastiske lærere, venner for livet og nye hobbyer. Set i bakspejlet var Korinth en personlig udvikling for mig, der bare skete – uden at jeg lagde mærke til det”.